Opskrifter

Kikærtepuré

Kikærtepuré er et lækkert tilbehør til salat eller diverse middagsretter.
Kikærtepuréen kan i køleskab holde sig i flere dage og smager dejligt som pålæg på brød, pyntet med hakket persille – tomat eller lignende.

Ingredienser:
500 g kikærter
4 tsk. havsalt
1½ dl alm. vand (som tilsætning)
2 fed hyvidløg
1 tsk. timian og oregano
½ citron (saften)
1 tsk. karry
1 hakket løg
Olivenolie

Kikærterne sættes i blød natten over, derefter koges de 30-45 minutter med salt. Efter kogningen hældes vandet fra og kikærterne blendes eller moses på anden vis.
Alle de øvrige ingredienser blandes i og det hele røres godt sammen. Så er kikærtepuré færdig.
Er man i besiddelse af en håndblender er det en god idé at blende alle ingredienserne på en gang og man får en lækker cremet puré. Den skal ikke bages – det er simpelthen bare så nemt – prøv!
Husk: Bønner skal udblødes i 8-12 timer i rigeligt vand, vandet skiftes og bønnerne koges 45-60 minutter og kogevandet smides væk.
Kolde kogte bønner bliver gode ved at ligge og trække i en dressing af olie-løg-hvidløg-krydderurter-salt- citron eller eddike i nogle timer.
Linser og ris behøver ingen iblødsætning, dog optager vi mange flere nærringsstoffer fra korn, ris og linser der har stået i blød, samtidig med at vi sparer på energien, da kogetiden nedsættes.
Uden iblødsætning koges linser 30 minutter og ris 45 min i forholdet 1:2 med vand.

Velbekomme